09.01.10 20:57 Alder: 236 days

Lotte Friis kåret som Årets Sportsnavn 2009

Af: HBo

SIGMAS guldfisk og langbede svømmedronning viste sig som ballets dronning i Hernings messecenter.

Ydmygt i sin skinnende sølvkjole modtager Lotte den præstigefyldte pris som "Årets Sportsnavn 2009" i et festklædt Herning messecenter og vinder dermed guldet foran Caroline Wozniacki og Michael Maze samt prisen på 50.000 kr.

Du kan læse mere om prisen på Jyllandspostens hjemmeside.

Der skal fra SIGMAS side lyde et kæmpe (og meget stolt) tillykke til Lotte med den flotte pris. Der herskes ingen tvivl om, at prisen tilfaldt det helt rigtige idrætsnavn, som i en meget ung alder har opnået mere end de fleste.

Aftenen i Herning blev svømmernes aften, da Rikke Møller Petersen (STO95), som svømmer nr. 2, vinder prisen som "Danmarks Olympiske Håb". To svømmere der løber af med disse  præstigefyldte idrætspriser samme år hører til sjældenhederne.

Der skal fra SIGMAs side også lyde et stort tillykke til Rikke.