20.01.10 13:12 Alder: 226 days
Svømmeskolens deltagelse ved klubmesterskab
Af: ES
De to yngste deltager, årgang 2006
 Nederste foto: Klubmestre 2010 
Ved det netop overståede klubmesterskab i Allerød Svømmeklub deltog der over 100 svømmere fra svømmeskolen. Det vil sige børn fra de almindelige undervisningshold; søstjerne, haletudse, guldfisk, søløve, delfin, haj, pirater & prinsesser, vandhunde & havfruer samt Aqua Teens. Det var et rekordstort antal børn der dystede om at blive klubmester i de forskellige discipliner; 25 m ryg, 25 m bryst, 25 m fri og 50 m fri. Deltagelse fra disse yngste svømmere i klubben var i høj grad med til at gøre klubmesterskabet til en dejlig oplevelse. De yngste svømmere måtte gerne svømme med bælte/vinger på, nogle havde en forælder til at svømme med ved siden af.
For mange børn, og forældre, var det første gang at de oplevede et svømmestævne. Børneløbene blev afviklet mellem konkurrenceløbene, så der var samtidig rig mulighed for at se hvad vores dygtige konkurrencesvømmere kan præstere.
På billedet ses de to yngste deltagere i klubmesterskabet; Signe Vesterlund Guldberg og Helena Lund Erichsen, begge årgang 2006, som til daglig svømmer på et søstjerne-hold.
|