18.07.10 10:27 Alder: 47 days

Jon Rud til Sigma

Af: Helle Holkjær

Sigma1 får den store fornøjelse af Jon på bassinkanten.

Det er med stor glæde at Sigma Allerød’ formand, Lone Olczyk, kan meddele at pr. 1. august 2010 vil Jon Rud tiltræde som assistenttræner på Sigma’s 1. hold.

Jon Rud har selv haft en fantastisk elitekarriere og svømmet hos EliteSvømning Esbjerg/NTC.

Jon overraskede alle ved på førstedagen ved langbane-EM i Eindhoven 2008 at sikre Danmark endnu en OL-deltagelse. I indledende svømmede Jon Rud 400m fri på 3.50,09 og forbedrede dermed sin personlige rekord med næsten seks sekunder. I finalen slog Jon Rud den, dengang, danske rekord endnu engang ved at svømme de 400 m på 3.49,96, hvilket rakte til en placering som nummer otte.

Jon kommer med en stor elitesvømme erfaring i bagagen og skal være på kanten 5 gange om ugen samt til holdets styrketrænings pas.

Det samlede trænerteam på Sigma 1 vil pr. 1. august være: Simon Winther, Jon Rud, Claus Iversen og Christian Hald.

Sigma byder Jon varmt velkommen og glæder sig til samarbejdet